Høring

Høring

Bekendtgørelse om kompensation til pendlere inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område

Bekendtgørelse om kompensation til pendlere inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område

Høring om ny bekendtgørelse om kompensation til pendlere inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område.

Bekendtgørelsen giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hjemmel til at etablere og administrere en kompensationsordning for pendlere på Sjælland. Der gøres opmærksom på, at nærværende bekendtgørelses ikrafttræden forudsætter, at det tilhørende aktstykke om kompensationsordningen tiltrædes.

Det vil med bekendtgørelsen være trafikvirksomhederne på Sjælland, Rejsekort A/S og DOT, der på vegne af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen forestår administrationen af ordningen.

Kompensationen gives til pendlere, der rejser på strækninger inden for Movias geografiske område, og hvor der er prisstigninger på pendlerkort på mere end 5 procent som følge af Takst Sjælland-reformen.

Ordningen etableres som følge af ”Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv trafik" af den 10. februar 2017 mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Bekendtgørelser
Trafik og transport
29-05-2018
29-07-2018
15-06-2018
2017/2018
Carsten Vejs Rolskov
caro@tbst.dk
08-05-2018