Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om
ændring af bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder i høring.
Bekendtgørelsen ændrer i bekendtgørelse nr. 1583 af 13.
december 2016 om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og
forsikringsholdingvirksomheder.
Formålet med ændringsbekendtgørelsen er at fastsætte regler
for forsikringsselskaber om aflønning i forbindelse med udøvelse af
forsikringsdistribution.
Ændringsbekendtgørelsen implementerer direktivnært artikel
2, nr. 9, og artikel 17, stk. 3, i forsikringsdistributionsdirektivet. Reglerne
svarer til reglerne om aflønning i forslaget til lov om forsikringsformidling,
som er fremsat den 4. oktober 2017.
Ændringsbekendtgørelsen indfører også en undtagelse for
fratrædelsesgodtgørelser, der kan udledes af lov samt mindre lovtekniske og
sproglige præciseringer.
Udkastet er desuden sendt i høring hos en række
organisationer.
Finanstilsynet skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet
senest tirsdag den 2. november 2017.
Bemærkninger kan sendes pr. e-mail på slj@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet,
Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Sandra Barkfeld.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 23. februar
2018.
Kontaktperson: Sandra Barkfeld
Direkte tlf.nr.: 33 55 82 50
Eventuelle høringssvar offentliggør Finanstilsynet her på
Høringsportalen.
Finanstilsynet er en styrelse i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor.
Desuden deltager Finanstilsynet inden for sit ansvarsområde i lovgivnings-
og EU-arbejde om den finansielle sektor.