Høring

Høring

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne)

Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion (Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om datacentres energimæssige ydeevne)

Baggrunden for lovforslaget er Europa-Parlamentets og Rådets omarbejdede direktiv om energieffektivisering, der forventes vedtaget i juli 2023. 

Som noget nyt indeholder energieffektivitetsdirektivet pligter rettet mod datacentre med et installeret effektforbrug til IT på 500 kW eller derover, jf. direktivets artikel 12. Det følger af direktivet, at de omfattede datacentre skal indberette oplysninger i relation til datacentrenes energimæssige ydeevne. Oplysningerne vil skulle indberettes i en europæisk database over datacentre, og oplysninger herfra vil på et overordnet niveau være offentligt tilgængelige. På baggrund af de indberettede oplysninger skal Europa-Kommissionen senest den 15. maj 2025 rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet med evt. forslag om foranstaltninger til at forbedre energieffektiviteten i datacentre. 

Energieffektivitetsdirektivet skal være implementeret i dansk ret i sommeren 2025. Det er dog nødvendigt, at direktivets artikel 12 implementeres tidligere, da medlemsstater i henhold til artikel 12 fra den 15. maj 2024 og årligt herefter skal pålægge datacentre med et installeret energiforbrug til IT på 500 kW eller derover at indberette oplysninger om bl.a. energiydelse.   

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der muliggør implementering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 12 samt bemyndigelse til at kunne fastsætte yderligere krav til visse datacentre som følge af delegerede retsakter fra Europa-Kommissionen.
Vedtagelse af energieffektiviseringsdirektivet er en forudsætning for, at lovforslaget fremsættes.

Bemærk høringsfrist den 17. august 2023, kl. 12.00. 

Lovforslag
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
17-08-2023
17-10-2023
28-12-2023
2023/2024
Katrine Elkjær
ktel@ens.dk
30-06-2023

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 58,449 kB
Ekstern høringsliste 61,358 kB
Udkast til lovforslag om datacentre 801,122 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 84,695 kB
Høringssvar
Høringssvar 1,447 MB