Høring

Høring

Høring over 4 bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Forsyningstilsynet

Høring over 4 bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling i Forsyningstilsynet efter lov om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om varmeforsyning og lov om Forsyningstilsynet
Forsyningstilsynet sender udkast til 4 nye bekendtgørelser om Forsyningstilsynets gebyrfinansiering i høring. 

Forsyningstilsynet er gebyrfinansieret, og gebyret betales af de forsyningsvirksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med. Forsyningstilsynet er bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler om fordeling af betalingen til Forsyningstilsynet fra forsyningsvirksomhederne efter § 44, stk. 3, i lov om gasforsyning, § 78, stk. 3, i lov om elforsyning, § 23 c, stk. 3, i lov om varmeforsyning samt § 11, i lov om Forsyningstilsynet. 
De 4 bekendtgørelser, som sendes i høring, har som overordnet formål at sikre, at Forsyningstilsynets gebyropkrævning svarer så præcist som muligt til de faktiske omkostninger, som Forsyningstilsynets opgaver medfører. 

Alle 4 bekendtgørelser er nye hovedbekendtgørelser, men strukturen bygger videre på de gældende gebyrbekendtgørelser. 

De nye bekendtgørelser medfører ændringer af grundgebyrernes størrelse, og en række øvrige ændringer i forhold i gældende gebyrbekendtgørelser. De nye gebyrsatser samt bemærkninger til de konkrete ændringer for de enkelte bekendtgørelser gennemgås i høringsbrevet. 

Bekendtgørelser
Forsyningstilsynet
Energi- og vandforsyning
12-11-2021
12-12-2021
01-01-2022
2021/2022
Søren Asbjørn Christensten Stenbøg
sste@Forsyningstilsynet.dk
22-10-2021

Dokumenter