Høring

Høring

Høring over udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet
Energistyrelsen sender hermed vedlagte udkast til bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet i høring. Vedlagte udkast til bekendtgørelse træder i stedet for den eksisterende bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet.

Udkast til bekendtgørelsen har til formål at videreføre de regler om nettoafregning for egenproducenter, som fortsat er nødvendige for nettoafregningsordningerne efter PSO-tariffens udfasning.

Som følge heraf viderefører udkast til bekendtgørelsen administrative regler om nettoafregning, herunder regler om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug af egenproducenter. Idet den eksisterende nettoafregningsbekendtgørelse regulerer regler om fritagelse af PSO-tariffen, men fremadrettet skal regulere regler om elafgiftsfritagelse, så justeres de videreførte bestemmelser i overensstemmelse hermed.

Det bemærkes yderligere, at der i lovforslag om ændring af lov om elforsyning og forskellige andre love foreslås, at den 31. marts 2022 indsættes som en ansøgningsfrist for den årsbaserede nettoafregningsordning. Det indebærer, at udkast til bekendtgørelsen indeholder en ansøgningsfrist for, hvornår Energistyrelsen senest skal have modtaget en ansøgning om at komme på ordningen fra egenproducenter, der ikke allerede bliver nettoafregnet på årsbasis og som opfylder betingelserne herfor.


Bekendtgørelser
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
19-11-2021
19-01-2022
01-01-2022
2021/2022
Anne Uwamariya
anuw@ens.dk
15-10-2021

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 358,045 kB
Ekstern høringsliste 232,182 kB
Bekendtgørelsesudkast 508,977 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 338,296 kB