Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om delegation af beføjelser til Nasdaq Copenhagen A/S i høring.
Bekendtgørelsen er en ændring af bekendtgørelse nr. 1214 af 12. oktober 2007 om delegation af beføjelser til OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Dette sker som følge af tilpasninger til lov om kapitalmarkeder, der erstatter den tidligere lov om værdipapirhandel m.v.
Ændringerne består primært i, at ”OMX Den Nordiske Børs København A/S og Dansk Autoriseret Markedsplads A/S” er ændret til ”Nasdaq Copenhagen A/S”.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 3. januar 2018 samtidig med lov om kapitalmarkeder.
Høringssvar
Finanstilsynet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet, således at disse er Finanstilsynet i hænde senest fredag den 30. juni, kl. 12.00. Bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til chl@ftnet.dk eller pr. post til Finanstilsynet, Århusgade 110, 2100 København Ø, Att.: Christi-ne Larsen.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til fuldmægtig Christine Larsen, telefon 33 55 82 57.