Høring

Høring

Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om afgift af elektricitet

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet i høring

Formålet med lovforslaget er at afvikle den timebaserede afgiftsfritagelse for elektricitet, som følge af et ønske om at begrænse potentielle meromkostninger på solcelleområdet.  

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af § 2 i lov om afgift af elektricitet. Der foreslås en begrænsning af anvendelsesområdet for afgiftsfritagelsen ved timebaseret nettoafregning, så afgiftsfritagelsen alene kommer til at gælde for husholdninger. 

Det er efter forslaget en betingelse for afgiftsfritagelse, at VE-anlægget er tilsluttet en forbrugsinstallation med et aftagenummer, der vedrører en husholdnings boligenhed. Det vil sige, hvor der er identitet mellem ejer af anlægget og forbrugeren af elektriciteten, som produceres på anlægget. 

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at afgiftsfritagelsen kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor elektriciteten er produceret på VE-anlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. husholdning. 

Det foreslås endvidere, at denne afgiftsfritagelse bortfalder helt efter den 19. november 2032, svarende til udløbsdato af årsbaseret nettoafregning. 

Endelig foreslås det i lovforslaget, at Energinet.dk skal føre et register med de oplysninger, som er relevante for den nødvendige administration af de foreslåede ændringer af reglerne om afgiftsfritagelse.
Lovforslag
Energistyrelsen
Energi- og vandforsyning
24-05-2017
24-07-2017
01-01-2018
2016/2017
Skatteministeriet: Jørgen Holm Damgaard, e-mail: jhd@skm.dk og Niels Torpegaard Christensen, e-mail: nc@skm.dk. Energistyrelsen: Tina Knudsen-Leerbeck, e-mail: tkl@ens.dk.
tkl@ens.dk
20-05-2017

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Ændringslovforslag 140,980 kB
Høringsbrev 115,681 kB
Høringsliste 214,510 kB