Høring

Høring

Høring af ny luftkvalitetsbekendtgørelse

Høring af udkast til ny bekendtgørelse om vurdering og styring af luftkvalitet

Baggrund

Den gældende luftkvalitetsbekendtgørelse nr. 1326 af 21. december 2011 om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer gennemfører direktiv 2004/107/EF og 2008/50/EF, der begge indeholder grænser for luftens indhold af en række stoffer.

 

Udkastet til ny luftkvalitetsbekendtgørelse er en ny sammenskrivning af de to ovenstående direktiver og samtidigt gennemførelse af direktivændringen 2015/1480/EU af 28. august 2015 om luftkvaliteten og renere luft i Europa. Ændringsdirektiv 2015/1480/EU ændrer en række bilag til de to direktiver, som den nye luftkvalitetsbekendtgørelse implementerer.

 

Formålet med ændringsdirektivet er at sikre mere ens og sammenlignelige data ved at præcisere reglerne for referencemetoder, datavalidering samt prøveudtagningssteder.

 

Ændringerne

Direktivændringen til referencemetoder omfatter indsættelse af reference til en lang række af nye og reviderede EN-standarder, der er kommet til siden vedtagelse af de to oprindelige direktiver fra 2004 og 2008.

 

Ændringerne i forbindelse med kvalitetskriterier for luftkvalitetsvurderingerne omfatter krav om anvendelse af kvalitetssikringssystemer og deltagelse i sammenligningsøvelser hvert 3. år.

 

Ændringsdirektivet omfatter desuden en præcisering og supplering af kriterier for prøveudtagningssteder og indbefatter præcisering af enkelte definitioner (fx for vejkryds), samt krav om dokumentation af begrundelsen af placeringen af de enkelte målestationer suppleret med fotografier fra forskellige retninger, kort, m.v.

 

Bekendtgørelsen er endvidere skrevet om med henblik på at tydeliggøre den direkte implementering af alle tre direktiver i dansk ret. I stedet for, at direktiverne er optaget som bilag, er selve bekendtgørelsesteksten nu udvidet til at omfatte det meste af direktivteksten. Ved denne sammenskrivning sikres en mere tydelig implementering af direktiverne i dansk ret, og da bekendtgørelsen følger samme struktur som direktiverne, giver det et bedre overblik over bilagene i bekendtgørelsen.

Der er ved implementeringen ikke tale om overimplementering, men en helt direktivnær tekst. Grænseværdierne i bekendtgørelsen følger direktivets grænseværdier. Der er ingen undtagelsesbestemmelser, som længere er relevant i direktivet, da fristerne til undtagelserne er overskredet og de er derfor ikke længere relevante.

 

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft i oktober 2016.

 

Frist for bemærkninger

Miljøstyrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til udkast til bekendtgørelse senest den 8. september 2016.

 

Høringssvar skal sendes til mst@mst.dk og gerne med Cc til lahal@mst.dk og clf@mst.dk og med angivelse i emnefeltet:

                             ’Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om vurdering og styring              af luftkvaliteten, jr. nr. MST-5250-00141’.

 

Eventuelle spørgsmål i høringsperioden kan rettes til Lars Hald, lahal@mst.dk eller Christian Lange Fogh, clf@mst.dk. Vær opmærksom på at der kan forekomme længere svartider i juli og starten af august måned.

 

Offentliggørelse på høringsportalen

Nærværende udkast til ny luftkvalitetsbekendtgørelse offentliggøres på høringsportalen – www.hoeringsportalen.dk

 

De modtagne høringssvar fra ikke-ministerielle høringsparter vil blive offentliggjort på høringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykker høringsparten i, at vedkommendes høringssvar, mailadresse og navn offentliggøres på høringsportalen efter endt høring.

 

Bekendtgørelsesudkastet er udover offentliggørelsen på høringsportalen sendt i høring hos de parter, der fremgår af vedlagte høringsliste.

Bekendtgørelser
Miljøstyrelsen
Miljø
08-09-2016
08-11-2016
20-10-2016
Forventes at træde i kraft slut oktober 2016.
2015/2016
14-07-2016

Dokumenter

Download alle filer som zip
Titel Filstørrelse
Høringsdokument
Høringsbrev 103,586 kB
Udkast til ny luftkvalitetsbekendtgørelse 1,245 MB
Høringsliste 333,771 kB
Høringsnotat
Høringsnotat 121,997 kB
Høringssvar
Samlede høringssvar 162,954 kB