Efter miljøbeskyttelsesloven gælder der som udgangspunkt et forbud mod nationale frivillige tilbagetagningsordninger, der konkurrerer med kommunale indsamlingsordninger for husholdningsaffald. Det antages dog, at den enkelte kommune kan tillade en tilbagetagningsordning i kommunen. Efter miljøbeskyttelsesloven vil der kunne fastsættes regler, som kan muliggøre nationale frivillige indsamlingsordninger.

Med en national frivillig tilbagetagningsordning vil virksomheden kunne vælge selv at forestå indsamling og behandling af affaldet. Virksomhedernes incitament må antages primært at være forbundet med, at virksomhederne kan markedsføre sig selv positivt med en stærkere miljøprofil, men der vil også være virksomheder, der ønsker at udvikle sådanne ordninger for at sikre forsyning af værdifulde ressourcer som aluminium. Den virksomhed, der ikke ser en fordel ved ordningen kan fortsat overlade indsamlingen til kommunen.

Der er behov for kontrol med nationale frivillige tilbagetagningsordninger for at imødegå risikoen for en miljømæssig forringelse i affaldsbehandlingen, set i forhold til den kommunale indsamlingsordning.

Der etableres med ændringsbekendtgørelsen hjemmel til etablering af lovlige nationale frivillige tilbagetagningsordninger.

Der etableres endvidere en anmeldelsesordning, dokumentationskrav, pligt til årlig indberetning samt et ad hoc tilsyn.

For flere informationer om ændringen af affaldsbekendtgørelsen, se høringsbrevet