Høring

Høring

Høring over forslag til lov om offentlig adgang til miljøoplysninger

Høring over forslag til lov om offentlig adgang til miljøoplysninger

Efter vedtagelsen af den nye lov om offentlighed i forvaltningen skal der foretages visse konsekvensændringer i den gældende lov om aktindsigt i miljøoplysninger (lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006).

Med lovforslaget er der samtidigt et ønske om at gøre den gældende lov om aktindsigt i miljøoplysninger mere brugervenlig end den er i dag. Der er derfor lavet en gennemskrivning af hele loven, således at den nye lov om offentlig adgang til miljøoplysninger kan læses selvstændigt til forskel fra i dag, hvor aktindsigt i miljøoplysninger i vidt omfang er reguleret med henvisninger til regler i lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og EU miljøoplysningsdirektivet.

Det indholdsmæssige udgangspunkt er derudover det samme som i dag – nemlig at miljøoplysningsloven skal give samme retsstilling som offentlighedsloven. Miljøoplysningsloven hviler imidlertid på EU miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen, hvilket betyder, at retsstillingen i offentlighedsloven fraviges, når hensynet til gennemførelsen af EU miljøoplysningsdirektivet og Århuskonventionen gør det nødvendigt at fastsætte særregler for miljøoplysninger.

Lovforslaget er i det væsentligste identisk med det lovforslag om offentlig adgang til miljøoplysninger, som blev fremsat 3. marts 2011 (L163, Folketinget 2010-2011). Der er dog foretaget enkelte fejlretninger og præciseringer, ligesom der er ændret i konsekvens af ændringerne i den nu vedtagne offentlighedslov. Herudover er der ændringer i lovbemærkningerne, herunder opdateringer i forhold til EU-retten.

Ændringer i forhold til det tidligere fremsatte lovforslag er afmærket med korrektur.

Lovforslag
Miljøstyrelsen
Miljø
27-09-2013
27-11-2013
2013/2014
Karen Aarøe
kaa@mst.dk
02-09-2013

Dokumenter