Høring

Høring

Høring af ny version af den fællesoffentlige standard for SAG

Høring af ny version af den fællesoffentlige standard for SAG
Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument har sendt en version 1.2 af ”Specifikation af serviceinterface for SAG” (Sag-standard) i høring.
Høringsperiode og praktisk
  • Høringen forløber i perioden 1. juli til 14. august 2013.
  • Materialet i forbindelse med høringen findes nedenfor.
  • Høringssvar bedes sendt til sagogdokument@kl.dk.
Man kan også deltage i høringen via digitaliser.dk (http://digitaliser.dk/resource/2497099)
Kommentering
Der er tale om en semantisk standard, forstået på den måde, at det er definitionen af begreber, deres tilstande og relationer som udtrykt i tekst og i UML-diagrammer, der er det centrale i standarden. Derfor ønsker styregruppen for Sag og Dokument i særlig grad høringssvar på begrebsdefinitioner, tilstande og relationer.
For detaljerede kommentarer ser styregruppen gerne kommentarer direkte i doc-udgaven af specifikationen.
Formål
Formål med serviceinterfacet er at understøtte en mere smidig udveksling af sager (udelukkende elektroniske sager og primært reference til elektroniske dokumenter) mellem systemer, herunder fagsystemer og ESDH-systemer. Systemer (serviceudbydere), der implementerer serviceinterfacet, opnår derved en standardiseret måde at modtage og levere sager.
Ændringer
De væsentligste ændringer i høringsversionen er:
  • en synliggørelse af Journalnotat, der fortsat er repræsenteret som en del af Sag.
  • en ændring af de fleste flerrelationer, der bliver erstattet med roller og objekttype. Det er tænkt som en generel model, som også kan bruges i de øvrige standarder ved en kommende revision af disse senere på året. Det vil også slå i gennem i skemaerne.
Videre proces
Når høringen af Sag er overstået, vil styregruppen for Sag og Dokument igangsætte en revision af de øvrige Sag og Dokument standarder, og det vil foregå i fuld åbenhed og med inddragelse af alle relevante interessenter i processen.
Den godkendte version 1.2 af standarden findes her: http://digitaliser.dk/resource/1567587
Standard
Samfundsøkonomi og statistik
14-08-2013
14-10-2013
01-09-2013
2012/2013
01-07-2013